Den lille elektriske SUV INSTER, som kommer til Danmark i 2025, har netop haft verdenspremiere på ’Busan Internationale Mobility Show’.
Udstyrsmæssigt byder INSTER på et vælg af standardudstyr som bl.a. en 10.25” digital instrumentering og en 10.25” touchskærm med navigation og en trådløs opladningsdock, der er en del af en kompakt midterkonsol, som er designet til at skabe en større følelse af rummelighed.
Alle sæder kan foldes ned – inklusiv førersædet – for øget fleksibilitet. Bagagerummet på 280 liter rækker fint til kufferter eller større tasker.
Den nye, elektriske INSTER er en videreudvikling af benzinmodellen Hyundai CASPER fra Sydkorea, men INSTER er både længere, og bredere og har en større akselafstand.

Vælg mellem to batterier
INSTER kommer med to batteristørrelser: Et 42 kWh-batteri (Standard) med en rækkevidde på op til 300 km og et 49 kWh-batteri (Long-Range) med en rækkevidde på op til 355 km. Begge modeller er udstyret med en enkelt motor, der yder henholdsvis 71,4 kW og 84.5 kW. Motormæssigt er der 97 hk eller 115 hk at vælge imellem.
Begge batteristørrelser kan oplades med 11 kW (AC). Med en 11 kW-lader tager det ca. 4 timer at lade fra 10-100% på 42 kWh-batteriet, mens det tager ca. 4 timer og 35 minutter på 49 kWh-batteriet. Ved brug af hurtigopladning (DC-ladning), der har en kapacitet, der er lig med eller højere end 120 kW, tager det ca. 30 minutter at lade fra 10-80% under optimale forhold – uanset batteristørrelsen.

Hyundai Inster Dimensioner:
- Længde: 3.825 mm
- Bredde: 1.610 mm
- Højde: 1.575 mm
- Akselafstand: 2.580 mm