Kig ned på dine sko, din tandbørste eller i dine køkkenskabene og du vil højst sandsynligt få øje på plastik. Selv i mundhulen har mange af os plastikudfyldninger i tænderne.
Plastik har vist sig som lidt af et vidundermiddel, men også som en stor klimasynder. Hvert år produceres der globalt 460 millioner tons globalt ny plastik fra fossile brændstoffer, og 8 millioner ton ender hvert år som affald. Halvdelen kommer fra engangsplastik, der hurtigt omdannes til mikroplast, som ender i naturen, vores mad og i vores kroppe.
Nu vil Nationalmuseets forskere i et nyt projekt, som er støttet med fem millioner kroner af Novo Nordisk Fonden, udvikle en ny type bæredygtig plastik, hvor de fossile brændstoffer er udskiftet med affald. Plastikken skal omdannes til langtidsholdbare produkter, som gavner vores sundhed.
Selvom de færreste måske forbinder Nationalmuseet med plastikforskning, har museet helt særlige forudsætninger til netop dette. I Nationalmuseets unikke samling ligger 7000 kulturhistoriske genstande af plastik, herunder Legoklodser, barbiedukker, Tupperware og Andreas Mogensens rumdragt. Derfor har museet i 25 år forsket i, hvordan plastik fremstilles og nedbrydes, for at forstå, hvordan genstande bedst kan bevares til eftertiden.
”Forskningen i plastik giver os en vigtig indsigt, som ikke skal begrænses til museumsopbevaring, men komme hele samfundet til gavn og anvendes i praksis. For eksempel inden for produktion og anvendelse af plastik,” siger Yvonne Shashoua, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet og leder af det nye, treårige projekt med titlen Healthy Plastic from Waste.
Affald i stedet for olie
Inspirationen til udviklingen af en ny bæredygtig plastik stammer fra ’historien’, helt præcis fra 1920’erne, hvor de allerførste opskrifter på plastik, som var baseret på planter og derfor kaldes biobaseret plastik, så dagens lys. Her anvendte man ikke fossile brændstoffer, men i stedet cellulose fra træ, som blev bearbejdet kemisk og anvendt til at producere blandt andet brillestel, smykker og Legoklodser i bioplast.
Nationalmuseet gemmer på fortiden og ligger derfor ikke kun inde med nogle af de allerførste plastiktyper, men har også analyseret sig frem til de gamle, oprindelige plastikopskrifter. I stedet for at fælde træer vil forskerne dog anvende affaldsprodukter såsom papkrus, aviser, og cigaretskodder til at udvikle ny bæredygtig plastik. Disse produkter kan ikke genbruges tilstrækkeligt i dag, men indeholder cellulose fra træ i høj kvalitet.
”Vi tror, vi kan tage noget af det affald, som har lille værdi og som ikke genbruges i dag, og forvandle det til bæredygtig plastik. Papkrus indeholder eksempelvis et tyndt lag coating, som det danske affaldssorteringsystem ikke kan håndtere i dag, men som vi vil forsøge at udskille. På samme måde kan vi ekstrahere og rense cigaretskodder, så materialet kan genanvendes,” siger Yvonne Shashoua og fortsætter:
”Vi tager udgangspunktet i nogle af de allertidligste opskrifter på plastik, men kommer til at optimere dem ved hjælp af moderne bio-baserede opløsningsmidler og tilsætningsstoffer. Vi vil også anvende metoder, der anvender lav energi, til at støbe produkterne, så materialet bliver bedre og mere bæredygtigt.”
Ny viden og plastik til sundhed
Formålet er ikke at oprette en profitabel plastikfabrik under Nationalmuseet, men at forskningen genererer ny viden, som kan deles med omverdenen og komme os alle til gavn.
