{"id":859,"date":"2024-07-21T10:26:41","date_gmt":"2024-07-21T08:26:41","guid":{"rendered":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/?p=859"},"modified":"2025-07-01T18:32:46","modified_gmt":"2025-07-01T16:32:46","slug":"oeget-ulighed-giver-flere-fattige-og-truer-demokratiet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/oeget-ulighed-giver-flere-fattige-og-truer-demokratiet\/859\/","title":{"rendered":"\u00d8get ulighed giver flere fattige og truer demokratiet"},"content":{"rendered":"

Kronik af Knud Vilby, fhv. chefredakt\u00f8r p\u00e5 Information, journalist og forfatter<\/strong><\/p>\n

Det er selvransagelsens tid efter valget til Europa-Parlamentet. Og det er det is\u00e6r for Socialdemokratiet, valgets store taber.<\/p>\n

M\u00e5ske er det v\u00e6rd at se p\u00e5 den stigende ulighed i Danmark. Det kan virke lidt abstrakt. De fleste har det godt. Gini-koefficienten, der m\u00e5ler uligheden, er en vanskelig teoretisk st\u00f8rrelse, og med et buldrende forbrug er det let at overse de fattigste.<\/p>\n

Det nye er imidlertid, at uligheden nu er blevet s\u00e5 stor, at den p\u00e5virker hele samfundet og ogs\u00e5 den politiske beslutningsproces. R\u00e5derummet for demokratiske politiske beslutninger indskr\u00e6nkes af den enorme ulighed b\u00e5de i ejerskabet af Danmarks jord og i de \u00f8konomiske formuer.<\/p>\n

Netop nu ses det i en r\u00e6kke politiske beslutningsprocesser. Blandt andet kr\u00e6ver den n\u00f8dvendige omstilling af landbruget og redningen af b\u00e5de klimaet, fjordene og havet omkring os, at tusinder af hektar jord, specielt lavbundsjord, tr\u00e6kkes ud af produktion.<\/p>\n

Men milliarder af kroner i offentlig st\u00f8tte til landbruget har v\u00e6ret med til at presse priserne p\u00e5 landbrugsjord i vejret. Derfor er opgaven med at k\u00f8be jord tilbage eller p\u00e5 anden m\u00e5de kompensere landbruget ekstremt dyr.<\/p>\n

\u201dI et ekstremt rigt land med et enormt forbrug, m\u00e5 skoler og kommuner ud med tiggerposen for at l\u00f8se centrale opgaver\u201d<\/p>\n

Desuden er kommuner trods ekstraordin\u00e6re statslige st\u00f8ttemidler ude af stand til at opfylde behovene p\u00e5 blandt andet undervisningsomr\u00e5det og det sociale omr\u00e5de.<\/p>\n

De m\u00e5 ikke \u00f8ge skatterne, og m\u00e5 i stigende udstr\u00e6kning s\u00f8ge st\u00f8tte fra velg\u00f8rende private fonde b\u00e5de i sociale indsatser og p\u00e5 undervisningsomr\u00e5det, blandt andet til indk\u00f8b skoleb\u00f8ger. Skolerne har ikke pengene.<\/p>\n

I et ekstremt rigt land med et enormt forbrug, m\u00e5 skoler og kommuner ud med tiggerposen for at l\u00f8se centrale opgaver.<\/p>\n

\"\"
Knud Vilby. Fhv. chefredakt\u00f8r, Information, journalist og forfatter.<\/figcaption><\/figure>\n

Fondene og firmaerne tager over<\/h3>\n

Den voksende ulighed er en central \u00e5rsag til, at det er s\u00e5 kostbart at g\u00f8re det politisk n\u00f8dvendige \u2013 og til at politikerne mangler almindelige handlemuligheder.<\/p>\n

Ejendomsretten til Danmarks jord er i dag koncentreret p\u00e5 ekstremt f\u00e5 h\u00e6nder: 7.000 heltids- og 8.800 deltidslandm\u00e6nd. I alt ejer langt under en procent af befolkningen omkring to tredjedele af Danmarks jord. De har ogs\u00e5 en k\u00e6mpem\u00e6ssig g\u00e6ld, men det \u00e6ndrer ikke umiddelbart p\u00e5 ejerforholdene og den magt, ejerskabet giver.<\/p>\n

Landbrugsst\u00f8tten har v\u00e6ret med til at fremme stadig st\u00f8rre bedrifter og koncentrationen af ejerskab. Demokratisk sindede mennesker kan naivt mene, at under en procent af befolkningen n\u00e6ppe kan spille den store rolle i demokratiet, men de tager fejl.<\/p>\n

G\u00e6lden og de oppustede v\u00e6rdier, der er skabt af offentlig st\u00f8tte, giver magt, og staten st\u00e5r i en n\u00e6sten umulig opgave, hvis eller n\u00e5r den vil k\u00f8be en v\u00e6sentlig del af jorden for at sikre klima og natur.<\/p>\n

Det er lidt mere kompliceret, n\u00e5r man ser p\u00e5 de gigantiske v\u00e6rdier, som blandt andet er skabt af nogle af Danmarks store og succesrige virksomheder, som vi alle kan have sympati for: Lego, Novo Nordisk, Grundfos og s\u00e5 videre.<\/p>\n

\u201dDer er en murrende utilfredshed med tingenes gang og den stadig stigende ulighed\u201d<\/p>\n

Men virkeligheden er, at man i en langvarig proces har reduceret beskatningen af formuer og formueudbytte. Senest med regeringens nye iv\u00e6rks\u00e6tterpakke g\u00f8r man det endnu mere skattebegunstiget at tjene penge via investeringer frem for via arbejde.<\/p>\n

Skattelettelserne f\u00f8rer til en endnu st\u00f8rre ophobning af formuer hos private ejere og fonde, men g\u00f8r det til geng\u00e6ld vanskeligere for det offentlige at l\u00f8se de opgaver, der b\u00f8r l\u00f8ses med samfundets f\u00e6lles midler.<\/p>\n

Skattelettelserne flytter penge fra det offentlige til formueejerne, og som den aktuelle situation viser, m\u00e5 det offentlige s\u00e5 bede formueejerne om at komme det offentlige til hj\u00e6lp.<\/p>\n

Det kan ikke g\u00f8res via demokratiske beslutninger \u2013 kun via appeller til de rige, og til dem, der administrerer de riges formuer. Fondene og firmaerne overtager vigtige roller fra demokratiet.<\/p>\n

Socialdemokratisk svigt<\/h3>\n

Det er nok prim\u00e6rt Socialdemokratiet, der bliver straffet for, at det er kommet s\u00e5 vidt med uligheden.<\/p>\n

En markedsdrevet \u00f8konomi vil altid have en tendens til at skabe koncentration af magt og formuer. De store bliver st\u00f8rre, de sm\u00e5 forsvinder.<\/p>\n

\u201dDer er altid gode argumenter. Man vil gavne konkurrenceevnen, man vil tiltr\u00e6kke investeringer i konkurrence med andre lande, der ogs\u00e5 reducerer formueskatter, man vil gavne iv\u00e6rks\u00e6tteri, og man vil lette generationsskiftet i familieejede virksomheder. Men konsekvensen har v\u00e6ret, at samfundet bliver sk\u00e6vere og sk\u00e6vere\u201d<\/p>\n

Historisk har det derfor v\u00e6ret Socialdemokratiets opgave at reducere denne tendens via omfordeling. Gennem et progressivt indkomstskattesystem og via direkte social bistand til de d\u00e5rligst stillede, som af den ene eller anden grund st\u00e5r uden for arbejdsmarkedet.<\/p>\n

I dag g\u00f8r Socialdemokratiet det modsatte. Ydelser til de allerd\u00e5rligst stillede er reduceret meget markant for at \u00f8ge forskellen i indkomst mellem de lavest l\u00f8nnede og folk p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst. Det skal kunne betale sig at arbejde.<\/p>\n

Samtidig er der gennemf\u00f8rt b\u00e5de formue- og indkomstskattelettelser for de mere velst\u00e5ende. Og det forts\u00e6tter som n\u00e6vnt, senest med den nye iv\u00e6rks\u00e6tterpakke, som ikke blot gavner iv\u00e6rks\u00e6ttere, men endnu en gang g\u00f8r det sjovere og billigere at v\u00e6re rig.<\/p>\n

Der er altid gode argumenter. Man vil gavne konkurrenceevnen, man vil tiltr\u00e6kke investeringer i konkurrence med andre lande, der ogs\u00e5 reducerer formueskatter, man vil gavne iv\u00e6rks\u00e6tteri, og man vil lette generationsskiftet i familieejede virksomheder.<\/p>\n

Stigende ulighed<\/h3>\n

Men konsekvensen har v\u00e6ret, at samfundet bliver sk\u00e6vere og sk\u00e6vere. Formuer koncentreres, og udviklingen forts\u00e6tter. Flere ekstremt rige, flere rigtigt fattige, st\u00f8rre opdeling ikke prim\u00e6rt mellem land og by, men mellem forskellige typer af boligkvarterer, s\u00e5 den menneskelige kontakt mellem rige og fattige reduceres.<\/p>\n

\u201dForsvarerne for ulighed vil sige, at det er langt v\u00e6rre i mange andre lande. Men det er et d\u00e5rligt argument\u201d<\/p>\n

Vi har det jo stadig godt de fleste af os. Forbruget er stort. Titusinder har r\u00e5d til at rejse langt for at se en fodboldkamp. Men der er en murrende utilfredshed med tingenes gang og den stadig stigende ulighed. Det er ikke godt for landet, og det er ikke godt for Socialdemokratiet.<\/p>\n

Og apropos Gini-koefficienten. Den er et ufuldst\u00e6ndigt m\u00e5l for indkomstulighed, og er udformet s\u00e5ledes, at den er nul, hvis indkomsten er fuldst\u00e6ndig lige i et samfund, hvad den aldrig er.<\/p>\n

I Danmark var koefficienten 22 tilbage i 1988 og omkring 30 i dag. Den er ikke steget hvert eneste \u00e5r, men n\u00e6sten. Og uligheden er derfor markant st\u00f8rre i dag end for godt 30 \u00e5r siden.<\/p>\n

Forsvarerne for ulighed vil sige, at det er langt v\u00e6rre i mange andre lande. Men det er et d\u00e5rligt argument.<\/p>\n

\u00d8get ulighed giver flere fattige, det mindsker sammenh\u00e6ngskraften i samfundet og \u00f8ger ghettoiseringen, og det reducerer de demokratiske muligheder, fordi politikerne tvinges til at bede de rige om hj\u00e6lp.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uligheden nu er blevet s\u00e5 stor, at den p\u00e5virker hele samfundet og ogs\u00e5 den politiske beslutningsproces. Kronik af Knud Vilby, fhv. chefredakt\u00f8r p\u00e5 Information, journalist og forfatter.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":862,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[85],"tags":[],"class_list":["post-859","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kronik"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/859","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=859"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1084,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/859\/revisions\/1084"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/862"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.vav.dk\/da-dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}